I kan godt bruge AI til at producere indhold til jeres hjemmeside. Google straffer ikke tekst, fordi den er skrevet med AI, men vurderer, om den er nyttig for læseren. Problemet er tyndt indhold: sider, der siger det samme som alle andre, uden egne erfaringer, eksempler eller data. Brug AI til research, disposition, første udkast og opdatering af eksisterende sider. Lad jeres fagfolk levere substansen, og lad en redaktør godkende, før noget bliver publiceret.

Denne guide handler om indhold på hjemmesiden og SEO: hvad tyndt indhold er, hvordan Google ser på AI-tekster, hvad AI faktisk er god til, og hvordan I bygger en redaktionel proces, der holder kvaliteten. Bruger I AI til kampagner, nyhedsbreve og budskaber, finder I det i artiklen om AI i markedsføring uden generisk indhold.

Et diagram, der illustrerer balancen mellem AI-skalerbarhed og menneskelig kvalitet/dybde i indholdsproduktion. Det viser, hvordan for meget AI uden menneskelig indgriben fører til 'tyndt indhold', mens en optimal balance med AI som assistent fører til 'kvalitetsindhold'.

Hvad er tyndt AI-indhold?

Tyndt indhold er ikke det samme som kort indhold. En kort side, der svarer præcist på et spørgsmål, kan være fremragende. Tyndt indhold er tekst, der fylder uden at tilføre noget. Når AI skriver uden styring, ender det ofte med de samme kendetegn:

  • Overfladiske forklaringer, der beskriver emnet i generelle vendinger uden at komme ind på konkrete problemer og løsninger.
  • Standardfraser og store ord uden reelt indhold.
  • Intet nyt: Teksten kunne stå på hundrede andre hjemmesider.
  • Ingen afsender: Teksten lyder ikke som jer og viser ikke, hvad I ved.
  • Faktuelle fejl: forældede regler, opfundne tal eller kilder, der ikke findes.
  • Mange næsten ens sider om det samme emne, der konkurrerer med hinanden i søgeresultaterne.

Det sidste punkt overses ofte. Når det bliver billigt at skrive, bliver det fristende at lave en side til hver variant af et søgeord. Resultatet er sider, der kannibaliserer hinanden, så ingen af dem rangerer godt.

Hvordan ser Google på AI-genereret indhold?

Google har offentligt beskrevet sin holdning i Google Search Central: Det afgørende er, om indholdet er nyttigt, pålideligt og skrevet til mennesker, ikke hvordan det er produceret. AI-assisteret indhold kan derfor rangere fint.

Til gengæld er det i strid med Googles spampolitikker at masseproducere sider primært for at manipulere placeringer i søgeresultaterne, uanset om det sker med AI eller på anden måde. Den slags indhold kan miste synlighed for hele domænet, ikke kun på de enkelte sider.

Google lægger også vægt på det, der kaldes E-E-A-T: erfaring, ekspertise, autoritet og troværdighed. Det første E, erfaring, er netop det, en sprogmodel ikke har. Den har ikke installeret en integration, stået med en utilfreds kunde eller set et projekt gå galt. Det kan kun jeres medarbejdere tilføje. I praksis betyder det:

  • Angiv en rigtig forfatter med relevant baggrund.
  • Vis opdateringsdato, og opdater faktisk indholdet.
  • Brug konkrete eksempler, egne erfaringer og henvisninger til officielle kilder.
  • Svar på det, læseren søger, tidligt på siden.

Det samme gælder for synlighed i AI-søgning som ChatGPT og Googles AI-svar. De citerer kilder, der har konkret og specifik viden, ikke sider, der gentager det, alle andre skriver. Vi har skrevet mere om det i artiklen om synlighed i ChatGPT.

Hvad virker, når I bruger AI til indholdsproduktion?

AI er bedst til de dele af arbejdet, der handler om struktur, sortering og første udkast. Her er de anvendelser, der giver mest værdi på en B2B-hjemmeside.

Research og emneplanlægning

AI kan hjælpe med at finde de spørgsmål, jeres kunder stiller, gruppere søgeord efter søgeintention og pege på emner, I mangler på hjemmesiden. Endnu bedre er det at give AI jeres egne data: spørgsmål fra kundeservice, noter fra salgsmøder og ofte stillede spørgsmål fra tilbudsprocessen. Det er kundernes egne ord, og de giver bedre emner end en generel søgeordsliste. Tjek altid søgevolumen og tal i et rigtigt SEO-værktøj, for sprogmodeller gætter gerne.

Disposition og første udkast

Lad AI foreslå en disposition, og ret den til, før der bliver skrevet en linje. Når dispositionen er på plads, kan AI skrive et første udkast ud fra jeres noter. Udkastet er et skelet. Det er fagpersonen, der skal sætte kød på.

Interview som råmateriale

Den metode, der giver det bedste resultat, er ofte den enkleste: Sæt jer en halv time med en fagperson og stil de spørgsmål, kunderne stiller. Transskribér samtalen, og bed AI om at lave et udkast ud fra den. Så kommer erfaringerne, eksemplerne og formuleringerne fra en person, der ved noget, og AI står for strukturen.

Opdatering af eksisterende sider

Mange hjemmesider har ældre artikler og servicesider, der stadig får besøg, men er forældede. AI er god til at gennemgå en side og foreslå bedre overskrifter, tydeligere indledning, manglende spørgsmål, interne links og en ny metabeskrivelse. Det er ofte en bedre investering end at skrive nyt.

Standardtekster med godt datagrundlag

Produktbeskrivelser, FAQ-sektioner og tekniske beskrivelser kan AI skrive hurtigt, når de bygger på strukturerede data, fx fra et PIM-system eller et datablad. Uden datagrundlag bliver de generiske. Med datagrundlag og en fagperson, der læser korrektur, sparer det meget tid.

Oversættelse

AI-oversættelse er blevet god nok til et første udkast af hjemmesider og dokumentation til fx svensk, norsk og engelsk. Vigtigt indhold skal stadig læses igennem af en, der har sproget som modersmål, så nuancer og fagudtryk bliver rigtige.

Hvad bør I undgå?

  • At publicere uden gennemlæsning. AI-tekster kan indeholde faktuelle fejl, forældede regler og argumenter, der ikke hænger sammen.
  • At masseproducere sider til hver by, branche eller søgeordsvariant med næsten samme indhold.
  • At lade AI skrive jeres holdningsstof. Artikler, der skal vise, hvad I mener og ved, skal bygge på jeres egne erfaringer. Ellers mangler præcis det, der skulle skabe troværdighed.
  • At bede AI om eksempler og cases. Beder I en sprogmodel om "et eksempel fra en dansk virksomhed", finder den på et. Giv den rigtige eksempler, eller skriv tydeligt, at et eksempel er hypotetisk.
  • At lægge fortrolige oplysninger i værktøjer uden databehandleraftale, fx kundedata eller interne tal.
  • At kopiere andres indhold gennem AI. Omskrivning af en konkurrents artikel er stadig et ophavsretligt problem og tilfører ikke noget nyt.

Sådan giver I AI noget at arbejde med

Kvaliteten af det, AI skriver, afhænger direkte af det, I giver den. En vag instruks giver en vag tekst. En god instruks indeholder som minimum:

Et flowdiagram eller en illustration, der viser processen med at give specifikke prompts til AI. Det starter med 'Vage prompt' (dårligt output) og viser derefter en række inputparametre (målgruppe, formål, tone, nøglebudskaber, faglige termer, udelukkelser, længde/format) der fører til 'Detaljeret prompt' og et 'Kvalitetsoutput'.
  • Målgruppe: fx "IT-ansvarlige i produktionsvirksomheder med 20-75 medarbejdere".
  • Formål og søgeintention: Hvilket spørgsmål skal siden besvare, og hvad skal læseren kunne bagefter?
  • Tone: hvor formel, hvor teknisk og hvordan I tiltaler læseren.
  • Nøglebudskaber: de tre til fem pointer, der skal med.
  • Fagudtryk, som skal bruges korrekt.
  • Udelukkelser: hvad teksten ikke må handle om eller påstå.
  • Kildemateriale: jeres noter, interviewudskrifter, data eller tidligere tekster.
  • Længde og format.

Eksempel på en god instruks: "Skriv et udkast på ca. 800 ord til ejere af håndværksvirksomheder om digital projektstyring. Brug kun fakta og eksempler fra interviewnoterne nedenfor, og opfind ikke kunder, tal eller citater. Fokusér på færre fejl og bedre kommunikation mellem kontor og byggeplads. Ligefrem tone, ingen floskler om fremtiden. Start med et kort afsnit, der svarer direkte på, hvad digital projektstyring kan gøre for en mindre virksomhed."

Bemærk linjen om ikke at opfinde noget. Uden den vil en sprogmodel ofte fylde hullerne ud med troværdigt klingende eksempler, der ikke findes.

En redaktionel proces, der holder kvaliteten

Den største forskel mellem virksomheder, der får noget ud af AI-indhold, og dem, der fylder hjemmesiden med tynde sider, er ikke værktøjet. Det er processen. En enkel model med klare roller kunne se sådan ud:

  1. Brief: Den, der har ansvaret for hjemmesiden, beslutter emne, søgeintention, målgruppe og nøglebudskaber, og tjekker, om der allerede findes en side om emnet.
  2. Råmateriale: En fagperson leverer noter, eksempler eller et kort interview.
  3. AI-udkast: AI skriver disposition og første udkast ud fra brief og råmateriale.
  4. Faglig gennemgang: Fagpersonen retter fejl, tilføjer dybde og fjerner det, der ikke er rigtigt.
  5. Redaktionel finpudsning: Sprog, tone, overskrifter, interne links, metadata og faktatjek.
  6. Publicering med forfatter og dato, og en aftale om, hvornår siden skal gennemgås igen.

Før en side bliver publiceret, kan I bruge denne tjekliste:

SpørgsmålHvis svaret er nej
Svarer siden på søgningen i første afsnit?Skriv indledningen om, så svaret kommer først.
Er der mindst ét eksempel, en erfaring eller en vurdering, som kun I kunne skrive?Tilbage til fagpersonen.
Er alle tal, regler og påstande kontrolleret?Faktatjek, eller slet dem.
Findes der allerede en side om samme emne?Opdater den eksisterende side i stedet.
Er der angivet en forfatter med relevant baggrund?Tilføj forfatter.
Lyder teksten som jer?Ret tonen til jeres egne eksempeltekster.

Skriv rollerne og reglerne ned, så alle ved, hvem der må bruge hvilke værktøjer, og hvem der godkender. Det kan være en del af en kort AI-politik for virksomheden.

Færre og bedre sider

AI gør det billigt at skrive, og derfor bliver det vigtigere at sige nej. Hold et simpelt indholdskort over, hvilke emner jeres hjemmeside dækker, og hvilken side der skal rangere for hvad. Ét emne og én søgeintention bør have én side. Finder I flere næsten ens sider, så slå dem sammen til én stærk side og lav 301-omdirigeringer fra de gamle adresser.

Det er også den rigtige rækkefølge for de fleste B2B-hjemmesider: Først opdatere og samle det, der findes, derefter skrive nyt, hvor der faktisk mangler noget. Indhold på hjemmesiden skal hænge sammen med jeres samlede indsats. Det beskriver vi i artiklen om B2B content marketing.

Hvor meget tid sparer AI så?

Mindre end mange regner med, når det gælder gode tekster. Skrivetiden flytter sig fra at skrive til at briefe, indsamle råmateriale og redigere. Den største besparelse ligger i research, dispositioner, første udkast, opdatering af ældre sider og standardtekster med et godt datagrundlag. Den mindste ligger i de artikler, der skal vise jeres ekspertise, og som stadig kræver en fagpersons tid.

Kim Smidt
Skrevet af , CEO og stifter, Optify

Har I spørgsmål til artiklen eller jeres egen situation? Skriv til [email protected].